Bliv klogere på koloniseringen af Grønland dengang og i dag
Tag med biblioteket i Herlev Teaterbio, når vi viser den anmelderroste dokumentarfilm ”Twice Colonized” fra 2023.
Filmen fortæller historien om den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter, som har dedikeret sit liv til kampen for inuit i hele Arktis.
Billetter koster 45 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben, 65 kr. for alle andre – og købes på forhånd på bibliotekets hjemmeside. Der kan ikke købes billetter i Teaterbio.