Teaterbio er en del af Herlev kommunes kulturtilbud og viser film for alle. Biografen har eget program og man behøver ikke at være medlem. Derudover huser biografen filmklubberne Filmpaletten og Skolebio. Med jævne mellemrum bliver der også spillet teater i salen.
Kommende forestillinger
Herlev Billedskole og Teaterbio inviterer til FILM MED KUNST mandag den 21. september kl. 18.30 i Teaterbio.
Inden filmen bydes på drink, info om Billedskolens klippekort for voksne og oplæg om filmen ved underviser på Billedskolen.
Arrangementet er åbent for alle
Alle, der har oplevet et symfoniorkester for fuld udblæsning i en koncertsal ved, at det er en verden for sig. Det er lige før, man svæver ud af salen, når orkestret og dirigenten har spillet de sidste toner – eller når solisten har spillet et ekstranummer, som får tiden til at stå stille.
Nu bliver det muligt at opleve magien i den levende, symfoniske musik på en ny måde. DR Koncerthuset og Danske Biografer præsenterer nemlig en stjernespækket koncertserie optaget i en særlig biografversion, som gør det muligt at invitere musikelskere i hele landet til koncert på det store lærred – med så fremragende lyd og billedkvalitet, at det er næsten som at være der i virkeligheden.
Visningen er arrangeret af Herlev Teaterbio og Klassisk Musikforening - Herlev (www.klassiskherlev.dk)