AOF: En aften med Ole Kibsgaards musikalske foredrag
Apr
7
7:00 PM19:00

AOF: En aften med Ole Kibsgaards musikalske foredrag

Ole er kendt for sin alsidighed og sin evne til at begejstre et publikum, uanset om det er børn eller voksne. Han har været en central figur i populære bør­ne­pro­gram­mer som Kaj & Andrea og har i 15 år været en del af det ikoniske band Shu-bi-dua. Han formår at skabe en intim og sjov atmosfære ved sine arrangementer, hvilket gør ham til den perfekte oplægsholder til forskellige typer events, lige fra virk­som­heds­fe­ster til kulturelle arrangementer.

Tilmeld dig her

View Event →
Formiddagsfilm: Pigen med nålen
Apr
8
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: Pigen med nålen

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15.
Spilletid: 1 time og 55 min.

Det danske thriller-drama 'Pigen med nålen' foregår i slutningen af Første Verdenskrig i København.

Den unge fabriksarbejder Karoline kæmper for at overleve i København i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrundsadoptionsbureau, hvor hun hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. 

Da Karoline ikke har andre steder at tage hen, påtager hun sig rollen som amme, og der opstår en stærk forbindelse mellem de to kvinder. Men Karolines verden går i stykker, da den chokerende sandhed går op for hende…

Filmen er inspireret af virkelige hændelser og deltog i hovedkonkurrencen i Cannes.

View Event →
Herlev Teater: Eks
Apr
8
7:30 PM19:30

Herlev Teater: Eks

Et trekantsdrama om at have skabt sig et liv, man overhovedet ikke vil være i.

På overfladen lever Sibylle og Daniel et perfekt, lidt småtrivielt familieliv med gode jobs, og to små børn. En nat dukker Daniels ekskæreste Franziska op. Det katalyserer en eksplosion i det, viser det sig, allerede kuldsejlede parforhold mellem Daniel og Sibylle, hvis børn for længst er blevet gidsler i deres skyttegravskrig. Daniel har valgt forholdet til Sibylle som et trin op på karrierestigen, alle tre har knust deres hjerter ved fejlvalg i livet, og selverkendelsen er lig nul. De har fanget sig selv i en livsfælde, og pludselig bliver hjemmet det farligste sted at være. I samfundet er der trafikregler, politi og retsvæsen – i hjemmet er man ubeskyttet, og der er ingen regler.

Køb billet

View Event →
Bog & bio – Du som er i himlen
Apr
15
5:00 PM17:00

Bog & bio – Du som er i himlen

"Bog & bio" er et samarbejde mellem Herlev Bibliotek, Herlev Teaterbio og en håndfuld frivillige, hvor vi viser film, der er baseret på romaner.

’Du som er i himlen’ er baseret på den danske klassiker "En dødsnat" fra 1912, som var forfatter Marie Bregendahls selvbiografiske gennembrudsroman. Historien udspiller sig på en gård i slutningen af 1800-tallet, hvor der stilles skarpt på kvindernes plads i historien og særligt på den 14-årige pige Lise, som kæmper med den rolle, hun har fået tildelt som det ældste barn på gården ud af en stor søskendeflok. Et døgn forandrer Lises liv for altid. 

Billetter koster 95 kroner inklusive kaffe, te og cookies/chokolade. Der er også mulighed for at købe sodavand, øl og vin. Foyeren åbner klokken 16.30.

Køb billet her. Der kan ikke købes billet på biblioteket.

View Event →
Formiddagsfilm: Munken og geværet
Apr
22
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: Munken og geværet

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15.
Spilletid: 1 time og 47 min.

Filmen 'Munken og geværet' er et komediedrama om etableringen af et af verdens yngste demokratier i Bhutan.

Året er 2006. Moderniseringen er endelig kommet til Bhutan! Landet bliver det allersidste i verden, som får adgang til internet og fjernsyn, og nu er tiden inde til den største ændring af dem alle: demokrati.

For at oplyse befolkningen om, hvordan man afgiver sin stemme, organiserer myndighederne et prøve-valg, som befolkningen kan øve sig på. Men det viser sig hurtigt at være en større udfordring i et land med isolerede regioner, hvor borgerne ikke engang kender deres egen fødselsdato.

Samtidig med de demokratiske bestræbelser, vandrer en mystisk munk igennem det fredfyldte bjerglandskab. Med sig har han et gevær over skulderen og en helt særlig mission til den store valgdag.

BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐⭐

FILMMAGASINET EKKO ⭐⭐⭐⭐⭐

POLITIKEN ⭐⭐⭐⭐

KRISTELIGT DAGBLAD ⭐⭐⭐⭐

View Event →
Mavka: Skovens sjæl - Ukrainsk tale og danske undertekster
Apr
26
3:00 PM15:00

Mavka: Skovens sjæl - Ukrainsk tale og danske undertekster

I hjertet af en mystisk og fortryllende skov vågner Mavka, en smuk og kraftfuld skovånd, til live for at beskytte sin magiske verden mod trusler udefra. 

Men da hun møder den talentfulde musiker Lukash, står hun overfor sit livs største dilemma: Kan hun forene sin pligt som vogter af skoven med sine spirende følelser for mennesket Lukash? 

Baseret på ukrainsk folklore tager 'Mavka: Skovens sjæl' publikum med på en storslået rejse fyldt med eventyr, magi og hjertegribende øjeblikke. Det er en historie om kærlighed, mod og kampen mellem menneskets verden og naturens kræfter. Dermed minder den animerede fortælling børn og voksne om vigtigheden af at beskytte vores smukke natur. 

Ukrainsk animationsfilm fra 2025 med danske undertekster.

Arrangementet er gratis. Reservér venligst kun billet, hvis du er sikker på at deltage, så der er plads til alle.

Billetter her

View Event →
Søndagsfilm: La Chimera
Apr
27
3:00 PM15:00

Søndagsfilm: La Chimera

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede sælges online og i døren fra kl. 14.00. Inkl. kaffe/te og chokolade.
Spilletid: 2 timer og 10 min.

Alice Rohrwachers fortryllende opfølger til ’Lazzaro den lykkelige’ foregår i 1980’ernes Toscana, hvor en ung britisk arkæolog, Arthur (Josh O’Connor), slutter sig til en munter bande af såkaldte Tombaroli, der lever af at plyndre gamle, etruskiske grave. Handlen med de historiske fund og den berigelse, der følger med, kan dog ikke udfylde den tomhed, Arthur bærer efter tabet af sit livs store kærlighed, Beniamina, som han håber at blive genforenet med, hvis han kan finde den legendariske dør til underverdenen. Inkl. kaffe/te og chokolade

POLITIKEN ⭐⭐⭐⭐⭐

FILMAGASINET EKKO ⭐⭐⭐⭐⭐

SOUNDVENUE ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

KRISTELIGT DAGBLAD ⭐⭐⭐⭐⭐

Køb din billet her

View Event →
AOF: Kirsten Lehfeldt - Karriere og privatliv
Apr
28
7:00 PM19:00

AOF: Kirsten Lehfeldt - Karriere og privatliv

Mød Kirsten Lehfeldt til en snak om livet og karrieren.
50 år på de skrå brædder indenfor film, teater, TV, revy og showbizz.
Om humor og venskaber.
Om feminisme og me too.
Om ikke at gå på pension.
Om at miste sin ægtefælle og blive alene.
Om taknemmelighed og om at bruge den tid der er tilbage fuldt ud.
Og meget meget mere.
Jan Hertz styrer slagets gang.

Tilmeld dig her

View Event →
Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden
Apr
29
7:00 PM19:00

Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

𝙂𝙧𝙖𝙩𝙞𝙨 𝙡𝙞𝙫𝙚𝙨𝙩𝙧𝙚𝙖𝙢𝙞𝙣𝙜 𝙖𝙛 𝙛𝙖𝙨𝙘𝙞𝙣𝙚𝙧𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙛𝙧𝙖 𝘼𝙖𝙧𝙝𝙪𝙨 𝙐𝙣𝙞𝙫𝙚𝙧𝙨𝙞𝙩𝙚𝙩:

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

𝙊𝙛𝙛𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙞 𝙉𝙖𝙩𝙪𝙧𝙫𝙞𝙙𝙚𝙣𝙨𝙠𝙖𝙗
Foredraget er en del af serien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”, som livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet.

Det er gratis at deltage. Få din billet her.

View Event →

MUSIKFILM: Maria
Mar
27
7:00 PM19:00

MUSIKFILM: Maria

Maria – En kraftfuld skildring af operaens diva, Maria Callas

I filmen Maria ses Angelina Jolie i rollen som den legendariske operasangerinde Maria Callas, en af de største stemmer i det 20. århundrede. Som operaens definerende diva er hun en uundværlig del af vores kultur – stadig nærværende, næsten 50 år efter hendes død.

Den anerkendte instruktør Pablo Larraín, der tidligere har portrætteret store kvindelige personligheder som Prinsesse Diana i Spencer og Jackie Kennedy i Jackie, står bag kameraet. I Maria fortæller Larraín den rørende og tragiske historie om Callas’ liv, set gennem hendes sidste dage i 1970'ernes Paris.

Filmen giver et indblik i Callas’ tumultariske liv og hendes intense, følelsesmæssige rejse – fra hendes storslåede karriere på verdens operascener til hendes private kampe med kærlighed, ensomhed og offentlighedens krav.

Varighed 2 timer og 4 min.

ONLINE BILLETSALG

Medarrangør: Klassisk Musikforening Herlev 

View Event →
Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Den meningsfulde hjerne
Mar
25
7:00 PM19:00

Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Den meningsfulde hjerne

𝙂𝙧𝙖𝙩𝙞𝙨 𝙡𝙞𝙫𝙚𝙨𝙩𝙧𝙚𝙖𝙢𝙞𝙣𝙜 𝙖𝙛 𝙛𝙖𝙨𝙘𝙞𝙣𝙚𝙧𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙛𝙧𝙖 𝘼𝙖𝙧𝙝𝙪𝙨 𝙐𝙣𝙞𝙫𝙚𝙧𝙨𝙞𝙩𝙚𝙩:

Hvordan finder vi mening med livet? Ny hjerneforskning viser at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse, som i bedste fald kan give meningsfylde og forbedre vores livskvalitet.

𝙊𝙛𝙛𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙞 𝙉𝙖𝙩𝙪𝙧𝙫𝙞𝙙𝙚𝙣𝙨𝙠𝙖𝙗
Foredraget er en del af serien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”, som livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet.

Det er gratis at deltage. Få din billet her.

View Event →
Søndagsfilm: Den sidste rejse
Mar
23
3:00 PM15:00

Søndagsfilm: Den sidste rejse

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede sælges online og i døren fra kl. 14.00. Inkl. kaffe/te og chokolade.
Spilletid: 1 time og 30 min.

Den svenske dokumentarfilm 'Den sidste rejse' er en hjertevarmende feel-good film om at genfinde livsgnisten og om den stærke kærlighed mellem børn og forældre, fortalt med masser af humor og menneskelighed. 

Efter 40 år som fransklærer i Köping, går Lars Hammer på pension. Han drømmer om en skøn tredje alder med rejser, vin og oplevelser med hustruen Tiina. Men i stedet for at nyde livets glæder, bliver Lars mere og mere passiv.

Tiina og sønnen Filip genkender ikke længere den livsglade mand og far, de altid har kendt.

Sammen med sin bedste ven og kollega Fredrik beslutter Filip sig derfor for at tage sin far med på en sidste rejse gennem Lars’ elskede Frankrig i håbet om at genopleve hans livsglæde.

Filmen er hurtigt blevet den største dokumentarfilm i Sverige nogensinde!

BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

POLITIKEN ⭐⭐⭐⭐⭐

SOUNDVENUE ⭐⭐⭐⭐⭐

Køb din billet her

View Event →
Copenhagen Guitar Duo
Mar
20
7:00 PM19:00

Copenhagen Guitar Duo

Copenhagen Guitar Duo består af guitaristerne Allan Sjølin og Martin Buono.

Deres repertoire er en blanding af klassisk og verdensmusik og de forener det bedste af begge verdener. De to guitarister mødte hinanden som musikskole-elever på Guldborgsund Musikskole i 2003, og har sidenhen debuteret sammen fra solistklassen som ensemble på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2015 og har siden spillet et utal af koncerter i ind- og udland.

Duoen samarbejder ofte med andre musikere som f.eks. Oliver Nordahl (obo), Matias Seibæk (slagtøj) og Bjarke Mogensen (accordeon) og har samarbejdet med forskellige komponister som Anders Koppel, Martin Lohse og Tian Jinglun (Kina).

De er hyldet for deres virtuositet og musikalitet, for eksempel af den Grammy-vindende brasilianske guitarist Sergio Assad: "The Copenhagen Guitar Duo ranks among the finest guitar duets nowadays! Besides the traditional standards of the classical guitar duets they are enlarging the duet repertoire by adding very interesting new works written by Danish composers",
og den spanske pianist Diego Cayuelas udtalte: “..the best interpretation I’ve ever heard..”

og den danske presse skrev bl.a.:
“..her blev præsteret guitarspil af høj klasse. Piazzollas svære tekniske tango blev demonstreret overbevisende”  (Holbæk Dagblad)
“med intet andet end to guitarer skabte de to guitarister et univers af farver”  (Folketidende).

De er prisvindere ved adskillige kammermusikkonkurrencer og de kan opleves i tre udgivelser – ”Agua e vinho” (2018), ”Works” (2021) og ”La Vida Breve” (2024).

www.copenhagenguitarduo.com

Arrangeret af Herlev Jazz Club. Billetter koster 100 kr. og sælges i døren.

View Event →
Bog & bio – Ud og stjæle heste
Mar
18
5:00 PM17:00

Bog & bio – Ud og stjæle heste

"Bog & bio" er et samarbejde mellem Herlev Bibliotek, Herlev Teaterbio og en håndfuld frivillige, hvor vi viser film, der er baseret på romaner. Vi skal se filmen "Ud og stjæle heste" baseret på Per Pettersons roman af sammen navn fra 2008. Billetter koster 95 kroner inklusive kaffe, te og snacks. Der er også mulighed for at købe sodavand, øl og vin. Foyeren åbner klokken 16.30.

Køb billet her. Der kan ikke købes billet på biblioteket.

View Event →
Formiddagsfilm: Den sidste rejse
Mar
18
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: Den sidste rejse

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15.
Spilletid: 1 time og 30 min.

Den svenske dokumentarfilm 'Den sidste rejse' er en hjertevarmende feel-good film om at genfinde livsgnisten og om den stærke kærlighed mellem børn og forældre, fortalt med masser af humor og menneskelighed. 

Efter 40 år som fransklærer i Köping, går Lars Hammer på pension. Han drømmer om en skøn tredje alder med rejser, vin og oplevelser med hustruen Tiina. Men i stedet for at nyde livets glæder, bliver Lars mere og mere passiv.

Tiina og sønnen Filip genkender ikke længere den livsglade mand og far, de altid har kendt.

Sammen med sin bedste ven og kollega Fredrik beslutter Filip sig derfor for at tage sin far med på en sidste rejse gennem Lars’ elskede Frankrig i håbet om at genopleve hans livsglæde.

Filmen er hurtigt blevet den største dokumentarfilm i Sverige nogensinde!

BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

POLITIKEN ⭐⭐⭐⭐⭐

SOUNDVENUE ⭐⭐⭐⭐⭐

View Event →
Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Udforskningen af Grønland – før og nu
Mar
11
7:00 PM19:00

Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Udforskningen af Grønland – før og nu

𝙂𝙧𝙖𝙩𝙞𝙨 𝙡𝙞𝙫𝙚𝙨𝙩𝙧𝙚𝙖𝙢𝙞𝙣𝙜 𝙖𝙛 𝙛𝙖𝙨𝙘𝙞𝙣𝙚𝙧𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙛𝙧𝙖 𝘼𝙖𝙧𝙝𝙪𝙨 𝙐𝙣𝙞𝙫𝙚𝙧𝙨𝙞𝙩𝙚𝙩:

Udforskningen af Grønland går langt tilbage i historien hvor ekspeditioner har givet viden om bl.a. øens natur og kultur. Grønland udforskes stadig fx for at klarlægge afsmeltningen af is, landskabet under og begges indflydelse på det globale havniveau.

𝙊𝙛𝙛𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙞 𝙉𝙖𝙩𝙪𝙧𝙫𝙞𝙙𝙚𝙣𝙨𝙠𝙖𝙗
Foredraget er en del af serien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”, som livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet.

Det er gratis at deltage. Få din billet her.

View Event →
MUSIKFILM: Becoming Led Zeppelin
Mar
6
7:00 PM19:00

MUSIKFILM: Becoming Led Zeppelin

Becoming Led Zeppelin er en dokumentarfilm instrueret af Bernard MacMahon. Filmen kortlægger bandets dannelse og tidlige år, og man følger Jimmy Pages, John Paul Jones, John Bonhams og Robert Plants karrierer op gennem 1960'ernes britiske musikscene og deres nærmest eksplosive debut.

Historien fortælles udelukkende af bandmedlemmerne selv med afdøde John Bonham repræsenteret af tidligere uudgivne lydinterviews. Filmen er således baseret på nye interviews, liveoptagelser og aldrig før sete optagelser af bandets tidlige amerikanske og britiske koncerter, samt uset materiale fra bandets personlige arkiver.

Filmen er en uafhængig produktion lavet med bandets fulde samarbejde og det er eneste gang bandets medlemmer har indvilliget i at deltage i en biografisk dokumentarfilm.

Led Zeppelin havde verdensdebut, da de den 7. september 1968 spillede i Gladsaxe og Brøndby under navnet The New Yardbirds. Navnet Led Zeppelin tog gruppen kort tid efter hjemkomsten til England. Siden har de solgt over 300 millioner albums og er regnet for en af de største rockbands gennem tiderne.

Se trailer her

Varighed 2 timer og 1 min.

ONLINE BILLETSALG

View Event →
Herlev Teater: Evy Konigsberg
Mar
5
7:30 PM19:30

Herlev Teater: Evy Konigsberg

EVY KONIGSBERG er en underholdende, humoristisk præsentation af en vanskelig kvinde med et vanskeligt sind – og et voldsomt sprog. En lykkelig kvinde, der drages af ulykken, en ulykkelig kvinde, der drages af lykken. En kvinde, der stepper, når det er nødvendigt. En kvinde, der taler som et barn, som en mand og som en kvinde. Et moderne kvindeportræt, hvor alle køn, og unge og gamle, kan genkende sig selv.

Køb billet

View Event →
Formiddagsfilm: Lidt udover det sædvanlige
Mar
4
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: Lidt udover det sædvanlige

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15.
Spilletid: 1 time og 38 min.

For at undslippe politiet efter et røveri søger en søn og hans far tilflugt i en sommerlejr for personer med særlige behov. Her udgiver de sig for at være en beboer og hans pædagog – men det viser sig hurtigt, at det ikke er nogen let opgave!

Hvad der starter som en desperat flugt, udvikler sig til en skør, men hjertevarm rejse, hvor det kriminelle makkerpar ikke bare skal navigere gennem en labyrint af løgne og forviklinger, men også oplever noget uventet: ægte menneskelige forbindelser til lejrens beboere, der ændrer deres liv for altid. 

Feelgood-komedien 'Lidt udover det sædvanlige' er 2024’s største biograffilm i Frankrig og den højest indtjenende franske film i over 10 år!

BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐

FILMMAGASINET EKKO ⭐⭐⭐⭐

ALT FOR DAMERNE ⭐⭐⭐⭐

View Event →
Herlev Teater: Matilda-effekten
Feb
25
7:30 PM19:30

Herlev Teater: Matilda-effekten

Fænomenet Matilda-effekten er opkaldt efter den amerikanske aktivist og fritænker Matilda Joslyn Gage. Allerede i 1800-tallet observerede hun, hvordan kvinders videnskabelige arbejde systematisk og uretmæssigt blev tilskrevet mandlige forskere. Nu vil Limfjordsteatret bringe nogle af historiens hidtil oversete videnskabskvinder og deres forskningsresultater frem i lyset. Fortælle om de opdagelser, de aldrig selv fik æren for.

Køb billet

View Event →
Søndagsfilm: Vogter
Feb
23
3:00 PM15:00

Søndagsfilm: Vogter

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede sælges online og i døren fra kl. 14.00. Inkl. kaffe/te og chokolade.
Spilletid: 1 time og 40 min.

Filmen ‘Vogter’ følger den idealistiske fængselsbetjent Eva, der bliver fanget i sit livs dilemma, da manden, der er dømt for mordet på hendes søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder. 

Uden at afsløre sin hemmelighed beder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling - den hårdeste og mest voldelige i fængslet. 

I rollen som Eva ses Sidse Babett Knudsen, mens den morddømte fange spilles af Sebastian Bull, der er kendt fra bl.a. 'Gidseltagningen' og 'Limboland'.

BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐⭐

JYLLANDS-POSTEN ⭐⭐⭐⭐⭐

ALT FOR DAMERNE ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

KRISTELIGT DAGBLAD ⭐⭐⭐⭐

Køb din billet her

View Event →
Herlev Teater: Elvis (UDSOLGT)
Feb
18
7:30 PM19:30

Herlev Teater: Elvis (UDSOLGT)

 I 2025 ville Elvis Presley være fyldt 90 år. Det fejrer vi med en særlig hyldest til the King of rock and roll.
 
Forestillingen tager udgangspunkt i Elvis’ musikalske karriere. Vi starter fra hans første indspilning og lukker forestillingen med hans sidste. Det er en fortælling om en mand med et usædvanligt talent og en fantastisk stemme. Vi følger de tidlige rock and roll sange og hans udvikling rent musikalsk.

View Event →
Formiddagsfilm: Vogter
Feb
18
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: Vogter

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15.
Spilletid: 1 time og 40 min.

Filmen ‘Vogter’ følger den idealistiske fængselsbetjent Eva, der bliver fanget i sit livs dilemma, da manden, der er dømt for mordet på hendes søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder. 

Uden at afsløre sin hemmelighed beder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling - den hårdeste og mest voldelige i fængslet. 

I rollen som Eva ses Sidse Babett Knudsen, mens den morddømte fange spilles af Sebastian Bull, der er kendt fra bl.a. 'Gidseltagningen' og 'Limboland'.

BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐⭐

JYLLANDS-POSTEN ⭐⭐⭐⭐⭐

ALT FOR DAMERNE ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

KRISTELIGT DAGBLAD ⭐⭐⭐⭐

View Event →
Herlev Teater: Ronja Røverdatter
Feb
15
4:00 PM16:00

Herlev Teater: Ronja Røverdatter

Ronja har svært ved at finde sig tilpas i røverlivet. Hun søger derfor ud i skoven, hvor hun lærer at begå sig blandt rumpenisser, heksefugle og andre under- og overjordiske væsner. Hun møder Birk. Fjendesøn og nabo. Og Ronjas bedste ven. Sammen beslutter de sig for at vende ryggen til røverlivet og forsøge at standse fjendskabet mellem de voksne. Det bliver hverken nemt eller ufarligt!

Køb billet

View Event →
Formiddagsfilm: Den gule enke
Feb
4
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: Den gule enke

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15.
Spilletid: 1 time og 30 min.

'Den Gule Enke' er et periodedrama baseret på den sande historie om den fascinerende kvinde bag den ikoniske gule vinetiket.

Madame Clicquot trodsede alle konventioner efter sin mands død, ved at overtage tøjlerne i den vingård, som de sammen gjorde alt for at gøre til en indbringende og velanskrevet succes i champagneproduktion.

Filmen fortæller den hjerteskærende kærlighedshistorie mellem hende og hendes kære, eksentriske mand François.

Madame Clicquot stod over for meget modstand fra samfundet i sin tid, men hun holdt fast og blev kendt som den første kvindelige iværksætter med forretningsimperiet Veuve Clicquot, der består den dag i dag.

View Event →
Søndagsfilm: The Apprentice
Jan
26
3:00 PM15:00

Søndagsfilm: The Apprentice

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede sælges online og i døren fra kl. 14.00. Inkl. kaffe/te og chokolade.
Spilletid: 2 timer og 3 min.

Filmen 'The Apprentice' er en fiktionsfilm om den amerikanske ekspræsident Donald Trumps unge år og forholdet til den skruppelløse advokat Roy Cohn. Her følger man Trump på sin rejse fra ung og usikker mand med en kontrollerende far til det forretningsimperium, bygget på et tvivlsomt grundlag, som han var kendt for inden præsidentembedet. I rollen som Donald Trump finder man Sebastian Stan mens 'Succession'-stjernen Jeremy Strong spiller advokaten Roy Cohn. Filmen er instrueret af den dansk-iranske Ali Abbasi, der tidligere har haft stor succes med filmene Holy Spider og Grænse.

EKSTRA BLADET ⭐⭐⭐⭐⭐

SOUNDVENUE ⭐⭐⭐⭐

KRISTELIGT DAGBLAD ⭐⭐⭐⭐

FILMMAGASINET EKKO ⭐⭐⭐⭐

Køb din billet her

View Event →
Formiddagsfilm: The Apprentice
Jan
21
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: The Apprentice

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15.
Spilletid: 2 timer og 3 min.

Filmen 'The Apprentice' er en fiktionsfilm om den amerikanske ekspræsident Donald Trumps unge år og forholdet til den skruppelløse advokat Roy Cohn. Her følger man Trump på sin rejse fra ung og usikker mand med en kontrollerende far til det forretningsimperium, bygget på et tvivlsomt grundlag, som han var kendt for inden præsidentembedet. I rollen som Donald Trump finder man Sebastian Stan mens 'Succession'-stjernen Jeremy Strong spiller advokaten Roy Cohn. Filmen er instrueret af den dansk-iranske Ali Abbasi, der tidligere har haft stor succes med filmene Holy Spider og Grænse.

EKSTRA BLADET ⭐⭐⭐⭐⭐

SOUNDVENUE ⭐⭐⭐⭐

KRISTELIGT DAGBLAD ⭐⭐⭐⭐

FILMMAGASINET EKKO ⭐⭐⭐⭐

View Event →
Formiddagsfilm: De lydløse
Jan
7
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: De lydløse

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15.
Spilletid: 1 time og 50 min.

Det danske actiondrama 'De lydløse' handler om, hvordan en gruppe på 25 mænd fra Danmark og hele Europa tilbage i 2008, besluttede sig for at begå det største røveri nogensinde på dansk jord.

Røveriet var på Dansk Værdihåndtering, og de kompromisløse røvere lykkedes med at slippe afsted med 70 mio. kroner, hvoraf kun en mindre del er fundet i dag.

'De lydløse' er instrueret af Frederik Louis Hviid, der tidligere har lavet actionfilmen Shorta. Han står også for produktionen af filmen sammen med Kasper Dissing, der også var medproducent på den danske Oscar-vinder, Druk.

Bag manuskriptet til filmen står Anders Frithiof August, der bl.a. har forfattet store danske film som Marco effekten, Lykke-Per, Sommeren ’92 og Dirch.

Gustav Dyekjær Giese og Amanda Collin udgør de to danske hovedroller, mens den franske stjerne Reda Kateb fra bl.a. ’Profeten’ og ’Zero Dark Thirty’, har fået en betydelig rolle i den danske film også.

FILMMAGASINET EKOO ⭐⭐⭐⭐

SOUNDVENUE ⭐⭐⭐⭐

ALT FOR DAMERNE ⭐⭐⭐

View Event →
Gratis animationsfilm: Trillingerne fra Belleville
Dec
21
2:00 PM14:00

Gratis animationsfilm: Trillingerne fra Belleville

Herlev Skolebio og Teaterbio byder på gratis film for børn og voksne. Vi viser ’Trillingerne fra Belville’ der er noget så sjældent som en poetisk animationsfilm fuld af underfundig action, medrivende musik og plads til eftertanke. Og så er den næsten uden dialog.

Der vil være mulighed for at købe æbleskiver før filmen.

 Få din billet her

Trillingerne fra Belleville
For at redde sit triste barnebarn fra kedsomhedens fængsel køber ”Bedste” en cykel til ham. Årene går, og med Bedste som sin kærlige og strenge træner forvandles den lille tykke dreng til en mand med lår, som selv Lawrence Armstrong kunne have sukket efter. Han er nu klar til verdens hårdeste cykelløb. Men under bjergetapen kidnappes den nu fuldvoksne cykelrytter af grumme gangstere, og igen må den gamle bedstemor træde i karakter.

Hun og hunden Bruno rejser tværs over Atlanten til New York, hvor de i deres søgen møder de tre afdankede sanglærker, trillingerne fra Belleville. Og så tager historien en ny drejning. Sylvain Chomets vilde – og vildt fascinerende – film er en satirisk hyldest til Tour de France, til tegnefilmgenren og til den ubegrænsede kærlighed mellem familiemedlemmer. En grotesk, men også smuk og nostalgisk film og et absolut must for ALLE tegnefilmfans.

Filmen var nomineret til en Oscar for Bedste animerede film og vinder af Juryens specialpris ved Copenhagen International Film Festival 2003. Anbefales fra 8 år

View Event →
Søndagsfilm: The Holdovers
Dec
15
3:00 PM15:00

Søndagsfilm: The Holdovers

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede sælges online og i døren fra kl. 14.00. Inkl. kaffe/te og chokolade.
Spilletid: 2 timer og 13 min.

I komedie-dramaet 'The Holdovers' kan Paul Giamatti ses i rollen som Paul Hunham, der er professor på Barton Academy. 

Ingen på forberedelsesskolen kan lide ham. Han har ingen familie og ingen andre steder at tage hen i julen 1970, så han bliver på skolen for at holde øje med de elever, som ikke har mulighed for at rejse hjem. 

Der går dog ikke mange dage før, der kun er en elev tilbage. Den utilpassede Angus, som godt nok er en dygtig elev, men hvis dårlige opførsel ofte er tæt på at få ham bortvist.

Sammen med skolens køkkenchef Mary, hvis søn kort forinden er blevet dræbt i Vietnam, tilbringer den umage trio en meget begivenhedsrig jul sammen i New England. 

POLITIKEN ⭐⭐⭐⭐⭐

JYLLANDS-POSTEN ⭐⭐⭐⭐⭐

KRISTELIGT DAGBLAD ⭐⭐⭐⭐⭐

FILMMAGASINET EKKO ⭐⭐⭐⭐⭐

Køb din billet her

View Event →
Børneteater: En lille nisse rejste
Dec
4
5:00 PM17:00

Børneteater: En lille nisse rejste

I Julemandens Kongsgård er der mange slags nisser. Alle har en funktion og alle er vigtige for at Julemanden kan nå at blive klar til juleaften.

Nissen Theo har ikke nogen funktion. For han kan tilsyneladende ikke finde ud af noget. På Theos 120. år som funktionsløs nisse er der ikke meget gnist tilbage i ham. Theo tror ikke på at han nogensinde finder på noget, han er god til. Han ser alle de andre nisser stige i graderne og få mere og mere succes.

Theo begiver sig afsted på en lange rejse, hvor han møder flere forskellige væsener, som alle siger, at han skal finde verdens største mand. Theo tænker, at det kun kan være Julemanden. Men er det nu det?

Ved alle hans møder lærer Theo at se indad og ikke blive påvirket af, hvad andre gør og opnår. Til sidst kommer han til havet, hvor Nordpolens is stopper, og kigger ned i det store hav… 

Online billetsalg HER 

View Event →
Formiddagsfilm: Regnen skyller alt bort
Dec
3
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: Regnen skyller alt bort

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15. Spilletid: 2 timer og 9 min.

Filmen 'Regnen skyller alt bort' er et sydkoreansk drama, der vandt den uafhængige Jurypris på Cannes Film Festivalen 2022.

Skuespilleren Song Kang-ho, kendt fra Bong Joon Hos film Memories of Murder og Oscar-vinderen Parasite, vandt desuden prisen for Bedste mandelige skuespiller i Cannes for sin præstation i denne film. 

Han spiller Sang-hyeon, som driver et renseri og er i konstant gæld, mens Dong-soo arbejder i en kirke, hvor forældre anonymt kan efterlade deres baby, hvis de ikke ønsker at beholde det. 

Kore-eda har tidligere stået bag Min søns familie, Sandheden og ikke mindst publikumssuccessen Shoplifters, som var nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film i 2019. 

View Event →
Bog & Bio: Rumrejsen 2001
Nov
26
5:00 PM17:00

Bog & Bio: Rumrejsen 2001

Se Stanley Kubricks mesterværk – med et lille oplæg om forfatteren og bogen bag, der først i år er udkommet på dansk

"Bog & bio" er et samarbejde mellem Herlev Bibliotek, Herlev Teaterbio og en håndfuld frivillige, hvor vi viser film, der er baseret på romaner.

Bibliotekets litteraturformidler, Mads Joakim Skovgaard, holder et 20 minutters oplæg om forfatteren og værket, der har inspireret instruktøren, inden filmen vises. Man er også velkommen til at blive hængende efter filmen og diskutere det, vi har set.

Billetter koster 95 kroner inklusive kaffe, te og snacks. Der er også mulighed for at købe sodavand, øl og vin.

Foyeren åbner klokken 16.30.

Køb billet her. Der kan ikke købes billet på biblioteket.

View Event →
Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Videnskaben bag øl
Nov
19
7:00 PM19:00

Offentlige foredrag i Naturvidenskab: Videnskaben bag øl

𝙂𝙧𝙖𝙩𝙞𝙨 𝙡𝙞𝙫𝙚𝙨𝙩𝙧𝙚𝙖𝙢𝙞𝙣𝙜 𝙖𝙛 𝙛𝙖𝙨𝙘𝙞𝙣𝙚𝙧𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙛𝙧𝙖 𝘼𝙖𝙧𝙝𝙪𝙨 𝙐𝙣𝙞𝙫𝙚𝙧𝙨𝙞𝙩𝙚𝙩:

Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl – deres forskningslaboratorium har gennem årene også udviklet viden og nye teknikker som ikke kun har forbedret produktionen af øl, men som også har bidraget til forskning i bl.a. gær og klimatolerante planter.

NB. Dette foredrag varer en halv time længere end normalt. Der vil være smagsprøver til de første 30 interesserede.

𝙊𝙛𝙛𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙞 𝙉𝙖𝙩𝙪𝙧𝙫𝙞𝙙𝙚𝙣𝙨𝙠𝙖𝙗
Foredraget er en del af serien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”, som livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet.

Det er gratis at deltage. Få din billet her.

View Event →
Formiddagsfilm: The Holdovers
Nov
19
10:00 AM10:00

Formiddagsfilm: The Holdovers

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15. Spilletid: 2 timer og 13 min.