Åben visning for alle, vises i samarbejde med Ældre Sagen Herlev.
Billetterne er unummererede sælges i døren fra kl. 09.15
Spilletid: 2 timer og 4 minutter
Vi byder på en kop kaffe/te. Husk din egen kop – det gavner miljøet
Filmen 'Ghostbusters: Afterlife' er det tredje kapitel i serien om spøgelsesbekæmpere.
Den enlige mor Callie flytter med sine to børn til en lille by, hvor de har arvet et faldefærdigt hus af hendes far. Snart opdager de en forbindelse til de oprindelige Ghostbusters, mens spøgelserne også dukker op i byen.
'Ghostbusters: Afterlife' følger direkte efter Ghostbusters og Ghostbusters II.
Sønnen af den originale instruktør Ivan Reitman, Jason Reitman, står bag filmen. Han har tidligere instrueret anerkendte film som Juno, Up in the Air og Tully.
BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐⭐
"I det hele taget er man i utroligt godt selskab i filmen, men mere vigtigt formår 'Ghostbusters: Afterlife' både at være nostalgisk og give masser af godbidder til de oprindelige fans [...], men også fungere på egne præmisser."
SOUNDVENUE ⭐⭐⭐⭐
"Underholdende actionkomedie, men du vil måske føle dig snydt, hvis ikke du sætter pris på easter eggs og en historie, som er én lang hyldest til den originale film."
FILMLAND P1 ⭐⭐⭐⭐⭐
"Den er så velfortalt, så omhyggeligt skruet sammen, så fyldt med små begavede betragtninger, så utrolig præcis i sin komiske timing, så stærk i sit valg af locations og kulisser, så velspillet på ethvert niveau, at den er helt uimodståelig."
DAGBLADENES BUREAU ⭐⭐⭐⭐⭐
"Så kan det næppe blive mere begavet subtilt indforstået, og heraf fremgår det vist tydeligt, at jo tydeligere man erindrer den første film, desto større udbytte og fornøjelse vil man have af denne på en gang originale og traditionstro genopstandelse."