Åben visning for alle, vises i samarbejde med Ældre Sagen Herlev.
Billetterne er unummererede sælges i døren fra kl. 09.15
Spilletid: 2 timer og 15 minutter
Vi byder på en kop kaffe/te. Husk din egen kop – det gavner miljøet
Det norske gyserdrama 'De uskyldige' handler om den 9-årige pige Ida, der sammen med sine forældre og sin autistiske storesøster, Anna, flytter ind i et ejendomskompleks.
Her møder de børnene Ben og Aisha, og de fire knytter hurtigt et særligt bånd og begynder at lege sammen. Legene tager dog en uventet, overnaturlig drejning, og inden længe begynder uhyggelige ting at ske for børnene.
Herefter bevæger 'De uskyldige' sig ind i en psykologisk skildring af barnlige fantasier og lege, der udvikler sig og bliver voldsommere og voldsommere.
Bag filmen står den norkse instruktør og manuskriptforfatter Eskil Vogt, hvis seneste værk Blind vandt en række internationale priser herunder for bedste manuskript ved Sundance Film Festival. Vogt er desuden kendt for sit samarbejde med instruktøren Joachim Trier, som han bl.a. har lavet gyserdramaet Thelma med.
JYLLANDS-POSTEN ⭐⭐⭐⭐⭐
"'De uskyldige' er en mesterlig film om latent ondskab hos de tilsyneladende uspolerede."
SOUNDVENUE ⭐⭐⭐⭐⭐
"Eskil Vogts nervepirrende intense børnegyser ’De uskyldige’ fortjener at blive en nyklassiker inden for skandinavisk horror."
FILMLAND P1 ⭐⭐⭐⭐⭐
"Men samtidig er der også noget frydefuldt provokerende, et næsten uvirkeligt chok, ved at se små, søde børn slippe alverdens ødelæggelser løs på hinanden. Midt i en helt almindelig boligblok."