Back to All Events

SØNDAGSFILM: ONCE UPON A TIME... IN HOLLYWOOD

 

Køb din billet online her

Restbilletter sælges i døren på dagen fra kl. 14.00
Spilletid: 2 timer 45 minutter


Quentin Tarantinos nye film 'Once Upon a Time... in Hollywood' udspiller sig i Los Angeles i 1969 og har Leonardo DiCaprioBrad Pitt og Margot Robbie i hovedrollerne.

Skuespilleren Rick Dalton var engang toppen af poppen, men arbejder nu primært som gæsteskurk på diverse tv-serier. Hans faste stuntmand Cliff Booth har fulgt Rick i tykt og tyndt og hjælper nu sin gode ven med alt fra huspligterne til moralsk støtte, når Rick mister selvtilliden. 

Sammen forsøger de at navigere i en branche under massiv forandring og med en ny hot generation af filmskabere såsom Roman Polanski på alles læber. 

'Once Upon a Time... in Hollywood' er Quentin Tarantinos niende film og en hyldest til slutningen af filmbyens gyldne æra.

Mesterinstruktøren, der tidligere har stået bag film som Pulp Fiction og Django Unchained, kalder filmen for sit mest personlige værk hidtil. (Copyright: kino.dk)

FILMLAND P1 ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

"... hvis man forstår [de mange referencer til filmhistorie og virkelige hændelser], er 'Hollywood' et rent slaraffenland, en næsten ubegribeligt rig og overdådig oplevelse, der i sine billeder og sin stil ikke bare hylder filmene fra den periode, men også ligner dem." (Per Juul Carlsen)

BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐⭐

"'Once Upon a Time... in Hollywood' er et varmt, men usentimentalt postkort fra en gylden filmepoke - og en kærlig hyldest til en uddød mandetype." (Kristian Lindberg)

EKSTRA BLADET ⭐⭐⭐⭐⭐

"... det hele er så virtuost og overskudsagtigt skruet sammen, at hvert eneste billede nærmest er et kunstværk i sig selv." (Henrik Queitsch)

BT ⭐⭐⭐⭐⭐

"'Once Upon a Time... in Hollywood' er umiskendeligt en Quentin Tarantino-film - der er masser af mindeværdig dialog, cool stemning, et fremragende soundtrack, utallige referencer til andre film og en masse andre af QT's trademarks." (Thomas Brunstrøm)


Køb din billet online her

 
Later Event: February 16
SØNDAGSFILM CLASSIC: PULP FICTION