𝙂𝙧𝙖𝙩𝙞𝙨 𝙡𝙞𝙫𝙚𝙨𝙩𝙧𝙚𝙖𝙢𝙞𝙣𝙜 𝙖𝙛 𝙛𝙖𝙨𝙘𝙞𝙣𝙚𝙧𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙛𝙧𝙖 𝘼𝙖𝙧𝙝𝙪𝙨 𝙐𝙣𝙞𝙫𝙚𝙧𝙨𝙞𝙩𝙚𝙩:
Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilder til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?
I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.
Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet.
Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.
I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.
𝙊𝙛𝙛𝙚𝙣𝙩𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙛𝙤𝙧𝙚𝙙𝙧𝙖𝙜 𝙞 𝙉𝙖𝙩𝙪𝙧𝙫𝙞𝙙𝙚𝙣𝙨𝙠𝙖𝙗
Foredraget er en del af serien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”, som livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet.
Her har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Der er fri entré til foredragene.
Man kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget ved at sende en sms eller et tweet.
Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet, og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.