Her møder du tre mennesker der er godt trætte af verden. Alt er galt. Krig, fattigdom, klimakrisen, dårlig ånde, koriander og folk der har andre holdninger end en selv. Derfor foreslår de; vi starter forfra.
I den nye verden lever vi i harmoni. Der er medvind på cykelstierne. Vi står ved det vi tror på (indtil du ændrer mening). I den nye verden er du i sandhed lykkelig.
Forestillingen foregår i et eksplosivt, fysisk og humoristisk univers fyldt med farver, fjerboaer og svære beslutninger. Vi følger de tre menneskers rejse i skabelsen af en ny og ideel virkelighed. Men er det overhovedet muligt at skabe en perfekt verden for alle.
Spillested: Herlev Teaterbio
Varighed: 70 min.
Medvirkende: Cecilie Haugaard, Rune Klenø, Mathilde Bækmark
Instruktion: Kånstkollektivet
Producent: Julijane Petruska