Back to All Events

'Flugt' med introduktion

Oplev den anmelderroste film 'Flugt', med introduktion af Afshin Firouzi. Med den nuværende situation i Afghanistan, er filmen mere relevant end nogensinde før.

Afshin er selv flygtet fra Iran med sin familie i 1983. Vores oplægsholder har selv været nødt til at flygte som barn og vil fortælle om, hvordan det er at forlade alt, hvad man kender og begive sig ud i det uvisse. Hvad håber man på? 


'Flugt' var udtaget til Cannes Film Festival 2020, og fik verdenspremiere på Sundance Film Festival 2021, hvor den vandt prisen for "Bedste Internationale Dokumentar". I det store internationale filmmedie IndieWire spekuleres der allerede i filmen som en mulig Oscar-kandidat til næste års prisuddeling.

Den animerede dokumentarfilm 'Flugt' handler om 36-årige veluddannet ”Amin”, der ankom til Danmark som et uledsaget flygtningebarn for over 20 år siden.

I løbet af en række interviews fortæller Amin for første gang sandheden om sin farefulde flugt fra Afghanistan til Danmark. Han fortæller om sin lykkelige barndom i 80’ernes Kabul, der blev erstattet af et liv på flugt efter at den nådesløse borgerkrig forvandlede byen til en krigszone og splittede hans familie.

Amins minder og barndomserindringer vækkes til live i filmen, mens den parallelt fortæller en historie om en 36-årig mand, der kæmper med sin traumatiske fortid, som truer med at spolere hans fremtidige lykke med kæresten Kasper.

’Flugt’ handler helt grundlæggende om en mand, som prøver at finde et hjem.

JYLLANDS-POSTEN⭐⭐⭐⭐⭐⭐

"... et mesterværk til rette tid." (Jacob Wendt Jensen)

POLITIKEN ⭐⭐⭐⭐⭐

"Det er denne kombination af dramatisk grundighed og æstetisk stringens, som har skabt en helt usædvanlig og vigtig dansk film." (Kim Skotte)

FILMLAND P1 ⭐⭐⭐⭐⭐

"Effekten er forbavsende overbevisende. Nærværet og intimiteten er utrolig. Der er plads og rum til, at vi som publikum kan rejse med og forestille os dufte og stemninger." (Per Juul Carlsen)

BØRSEN ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

"Aldrig har en film trængt stærkere ind gennem det panser, jeg normalt iklæder mig, for at leve i en verden, hvor nyheder om flygtningestrømme vælter ud af aviserne og fjernsynet." (Michael Solgaard)

SOUNDVENUE⭐⭐⭐⭐⭐⭐

"Man ser på mennesker med flygtningebaggrund på en anden måde, efter man har set den stilistisk bjergtagende, tematisk slående og stærkt personlige 'Flugt'. Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentar er en på alle niveauer overrumplende film." (Jacob Ludvigsen)

Filmen og oplægget vises i samarbejde med Røde Kors Herlev.

Køb billet her

Earlier Event: September 19
Søndagsfilm: De særlige
Later Event: October 4
Herlev Teater: Forræder