Back to All Events

Filmpremiere: HOLY SPIDER m. Q&A

Dansk Oscar-kandidat?

HOLY SPIDER er på den danske Oscar-komités short-list, og således kommet tættere på den eftertragtede statuette!

Efter filmen vil sexolog Mehrnoush Parve sætte filmen i en kontekst og svare på spørgsmål om Iran, sex og moral.

Kort om filmen:

HOLY SPIDER er en overmåde velinstrueret, nervepirrende thriller, der giver et inciterende indblik i det iranske samfund - socialt som religiøst.

Filmen følger den kvindelige journalist Rahimi, der rejser til den hellige iranske by Mashhad for at efterforske en seriemorder, som går målrettet efter byens sexarbejdere. Efterhånden som Rahimi kommer tættere på morderens identitet, bliver udsigten til at opnå retfærdighed sværere, for morderen har stille og roligt opbygget heltestatus i store dele af offentligheden.

Det er den dansk-iranske instruktør Ali Abbasi, der har instrueret filmen. I 2018 vandt han Cannes Film festivalens Un Certain Regard for den opsigtsvækkende Grænse. Zar Amir-Ebrahimi, der spiller hovedrollen som Rahimi i Holy Spider, fik prisen som Bedste skuespiller på filmfestivalen 2022, ligesom filmen var nomineret til Guldpalmen.

Køb billet her

 
Earlier Event: October 11
Formiddagsfilm: Top Gun 2: Maverick
Later Event: October 25
Formiddagsfilm: Parallelle mødre