UDSOLGT
En familieforestilling for de mindste – fra 3 år.
Det er juleaften om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaverne skal pakkes ind, hjerter flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege.
Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.
Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor, og ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik.
Spillested: Herlev Teaterbio
Varighed: 45 min. uden pause
Medvirkende: Sara Line Møller Olsen, Anne Blomsgård m.fl.
Instruktion: Lisbet Lipschitz
Produktion: Teater Next